
Ansvarsforsikring til scooter & knallert – Den lovpligtige del
Ansvarsforsikring er den grundlæggende forsikring, du skal have for at køre scooter eller knallert lovligt i Danmark. Den dækker skader, du forvolder på andre personer eller deres ting under kørsel.
Uden ansvarsforsikring af scooter eller knallert, må du ikke køre på offentlig vej. En manglende dækning kan desuden medføre både bøder og høje erstatningskrav.
Hvad er en ansvarsforsikring til scooter?
Ansvarsforsikringen af knallert eller scooter betaler erstatning til den skadelidte, hvis du er skyld i en ulykke. Det kan være personskader på fodgængere, cyklister eller passagerer – eller materielle skader som buler i biler eller ødelagt hegn.
Dækningen gælder ikke skader på din egen scooter eller knallert. For at få den type beskyttelse skal du have en kaskoforsikring.
Erstatningsbeløbene kan løbe op i store summer, især ved alvorlige personskader. Derfor er det vigtigt at have en aktiv police, der overholder lovens minimumskrav.
Ansvarsforsikring i praksis
I praksis er ansvarsforsikringen din økonomiske sikkerhed, hvis du kommer til at skade andre. Den sikrer, at du ikke selv skal betale store beløb ud af egen lomme.
Hvis du eksempelvis kører ind i en parkeret bil, dækker ansvarsforsikringen reparationen af bilen. Kører du på en fodgænger, dækker den behandling, tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle varige mén.
Har du knallertforsikring, er ansvarsforsikringen altid inkluderet som standard, da det er lovpligtigt.
Fordele og ulemper ved ansvarsforsikring
At opstille fordele og ulemper ved ansvarsforsikring er svært, da denne er lovpligtig. Skal du køre på offentlig vej? Ja, så er der ingen vej udenom. Du bør i stedet fokusere på ulemperne og overveje om ansvarsforsikringen er nok – eller om en udvidet kaskoforsikring er en bedre løsning.
Fordele
- Lovpligtig dækning for at køre lovligt.
- Beskytter mod store erstatningskrav ved person- og tingskader.
- Relativt billig i forhold til den risiko, den dækker.
Ulemper
- Dækker ikke skader på dit eget køretøj.
- Ingen kompensation for tyveri, brand eller hærværk.
- Begrænset til skader, hvor du er ansvarlig.
Sådan bør du forholde dig til ansvarsforsikring
Da ansvarsforsikring er et lovkrav, bør fokus være på at finde et forsikringsselskab, der kombinerer konkurrencedygtig pris med god skadebehandling.
Hvis din scooter eller knallert er nyere eller har høj værdi, kan det være klogt at kombinere ansvarsforsikringen med kasko eller delkasko. Det giver en bredere dækning, især mod skader på dit eget køretøj.
Spørgsmål om ansvarsforsikring
Ja, du må ikke køre på offentlig vej uden ansvarsforsikring eller den udvidede kaskoforsikring af dit køretøj.
Du risikerer store bøder, frakendelse af kørekortet og krav om at betale hele erstatningsbeløbet selv ved ulykke. Dette afhænger af situationen, antallet af gange og andre omstændigheder. Ganske enkelt – lad være!
Som regel ja inden for EU/EØS, men tjek om der kræves grønt kort.
Det er ofte muligt at finde en billigere ansvarsforsikring. Sørg for at indhente flere tilbud på din forsikring og sammenlign dækning samt priser.




