Hjelm til Knallert og Scooter: Regler, Typer og Krav i 2025

At køre med hjelm er ikke kun livsredende, men også et lovkrav i Danmark. Det gælder for alle, der kører på knallert og scooter, men med enkelte undtagelser. I denne artikel gennemgår vi de specifikke krav til hjelme når du kører på knallert. Vi ser også nærmere på typer, bøder og overvejelser ved køb.

Mangler du en pålidelig hjelm til en skarp pris? Så anbefaler vi, at du tager et kig på udvalget her.

Hjelmkrav på knallert og scooter – Hvad siger loven?

Siden 1977 har det i Danmark været lovpligtigt for alle, der kører knallert eller scooter, at bære hjelm. Reglerne blev strammet yderligere i 2019, så alle førere af tohjulede motorkøretøjer nu skal bære hjelm, uden mulighed for dispensation.

Hjelmen skal være godkendt efter ECE-regulativet. Det er en fælles europæisk standard, som sikrer, at hjelmen lever op til grundlæggende sikkerhedskrav. En ECE-godkendt hjelm er markeret med et mærkat syet ind i polstringen, som viser, at hjelmen opfylder de nødvendige standarder.

Hvad betyder ECE-godkendelse for din hjelm?

ECE-godkendelsen er en sikkerhedsstandard, der viser, at hjelmen har gennemgået tests for at beskytte mod skader ved uheld. Denne standard er påkrævet for hjelme, der bruges på offentlige veje i Danmark. Denne godkendelse er med til at sikre, at hjelmen har den nødvendige stødabsorberende evne. Når du køber en hjelm, er det vigtigt at sikre, at den er ECE-godkendt og dermed opfylder lovens krav til sikkerhed.

Hvornår må du køre uden hjelm? Undtagelser og lovgivning

Ifølge færdselslovens § 81, stk. 4, kan du køre uden hjelm i visse lukkede områder, såsom parkeringspladser, servicestationer og værksteder. Her kræves der ikke hjelm, men så snart du kører på almindelig vej eller sti, skal hjelmen være på. Det er ikke længere muligt at få dispensation for, ikke at køre med styrthjelm.

Bøde og risiko ved kørsel uden hjelm på scooter eller knallert

At køre uden hjelm kan medføre en økonomisk bøde og alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser. Ud over at være en lovovertrædelse øger det risikoen for skader betydeligt. Hvis du vil undgå bøden og passe på din sikkerhed, kan du læse mere om konsekvenserne af at køre uden hjelm på bøde for kørsel uden hjelm.

Forskellige typer af styrthjelme

At vælge den rigtige hjelm til scooter eller knallert handler både om sikkerhed og komfort. Mange går op i udseendet, men det vigtigste er naturligvis, at hjelmen er lovlig og godkendt. Der kan desuden være forskel på sbeskyttelsen. Her er de mest almindelige typer hjelme:

  1. Fullface-hjelm: Den sikreste hjelmtype, som dækker hele hovedet, inklusiv hagepartiet. Denne type er særligt god, hvis du prioriterer maksimal beskyttelse. Dette er hjelmen du typisk ser og kender, med et visir der ligeledes kan flippes op og ned.
  2. Flip-up-hjelm: En fleksibel hjelm, der kan åbnes foran og tilbyder både beskyttelse og nem adgang. Flip-up-hjelmen kombinerer sikkerheden fra fullface-hjelme med ekstra komfort.
  3. Pilothjelmen: Populær til klassiske køretøjer som veteranknallerter. Pilothjelmen beskytter dog ikke hagepartiet og er derfor mindre sikker end en fullface-hjelm. Moderne pilothjelme er dog ofte ECE-godkendte og giver derfor det nødvendige niveau af beskyttelse.

Vælg den rigtige størrelse hjelm til knallert og scooter

For at hjelmen yder optimal beskyttelse, er det vigtigt, at den passer præcist til dit hoved. Mål dit hovedomfang en centimeter over ørerne, og brug målingen til at vælge den korrekte størrelse:

  • 49-50 cm = XXXS
  • 51-52 cm = XXS
  • 53-54 cm = XS
  • 55-56 cm = S
  • 57-58 cm = M
  • 59-60 cm = L
  • 61-62 cm = XL
  • 63-64 cm = XXL

Når du modtager din hjelm, bør du teste pasformen. Den skal sidde tæt og fast uden at kunne rykkes rundt på hovedet, når dette rystes.

Vedligeholdelse og udskiftning af din hjelm

Hjelme er designet til at beskytte mod slag, men de mister over tid deres evne til at absorbere stød, især efter hårde slag. De fleste producenter anbefaler at udskifte hjelmen hvert femte år. Hvis din hjelm har været involveret i et styrt, bør den udskiftes straks. Rengør hjelmen regelmæssigt med mild sæbe og vand for at holde den i god stand og undgå skader på materialet.

Bliv klar til vejen med hjelm og forsikring

For at køre lovligt kræves der også en ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring dækker skader, du måtte forårsage på andre personer eller deres ejendele under kørsel. Hvis du ønsker at forsikre din knallert eller scooter, kan du læse mere om mulighederne for knallertforsikring og scooterforsikring.