To personer kører sammen på en knallert, hvilket er ulovligt på vejen

To på knallert: Må man køre flere på knallert 30 og 45?

Når du kører knallert i Danmark, er det vigtigt at kende reglerne for transport af passagerer. Mange er i tvivl om, hvorvidt man må køre to personer på en knallert 30 eller 45. Heldigvis er reglerne klare og strenge for begge typer knallerter samt scootere.

Må man køre to på knallert 30?

Nej, du må ikke køre to på en knallert 30. Ifølge Færdselsloven § 51, Stk. 6, er det ulovligt at transportere andre personer end føreren på en tohjulet knallert. Dette gælder, uanset om knallerten har en sædeplads til en passager eller ej. På en trehjulet knallert 30 må du kun transportere flere personer, hvis knallerten er konstrueret til det.

Sagt med andre ord må du altså under ingen omstændigheder have andre end dig selv på din scooter eller knallert. Det kan medføre bødestraf til både dig og passageren, ligesom din knallertforsikring potentielt ikke dækker, hvis uheld skulle opstå.

Må man køre to på knallert 45?

Nej, du må ikke køre to personer på en knallert 45 i Danmark. Ligesom med knallert 30 gælder det ifølge færdselsloven, at der på en tohjulet knallert kun må transporteres føreren.

Dette betyder, at det er ulovligt at have en passager med på en knallert 45, også selvom den måske er udstyret med en ekstra siddeplads eller fodhvilere. På en trehjulet knallert 45 må du kun køre med flere personer, hvis knallerten er designet til det.

Findes der undtagelser?

Du har måske set knallerter eller scootere på vejen, der har passagerer med lovligt. Det er vigtigt at understreget, at dette ikke er hverken 30- eller 45 knallerter. Visse motorcykler (minimum 125 cc), kan have designs, der ligner store knallerter. Der er dog lovmæssig forskel, hvorfor dette som udgangspunkt er lovligt.

Som nævnt kort, så kan der være enkelte undtagelser på en trehjulet knallert, hvis denne er bygget til det. Eksempelvis en kabinescooter. Sørg for at sætte dig ind i lovgivningen omkring det enkelte køretøj, før du bevæger dig ud i trafikken. Herunder forsikringer af køretøjerne, som kabinescooter forsikring i dette tilfælde.

Hvad er straffen for at køre to på knallert?

Overtrædelse af reglerne for at køre to på en knallert eller scooter kan medføre bøder for både fører og passager. Du skal også være opmærksom på, hvor du må køre med din scooter eller knallert. En stor knallert (45) skal køre på vejen, hvor du modsat skal køre med din lille knallert på cykelsti.

Hvis du kører to personer på en knallert, vil du som fører modtage en bøde på ca. 1.000 kroner. Dette gælder, uanset om passageren er voksen eller barn. Passageren kan også risikere en bøde, hvis politiet vurderer, at de er medskyldige i overtrædelsen. Denne bøde vil ligeledes være på 1.000 kroner.

Hvad hvis man ikke bærer hjelm?

Måske i kun skal et kort stykke, hvorfor en eller begge ikke har hjælp på i situationen? Hvis enten føreren eller passageren ikke bærer hjelm, kan det resultere i en yderligere bøde.

Bøden for ikke at bære hjelm ligger på 1.500 kroner pr. person. Dette gælder både for knallert 30 og 45, og både føreren og passageren kan straffes, hvis de ikke overholder reglerne om hjelmbrug. Herudover vil i stadig få en bøde for at køre to på knallert eller scooter.

Sikkerhed og overholdelse af færdselsreglerne er afgørende, når du kører knallert. Sørg også for at have den rette scooterforsikring, så du er godt dækket, hvis der sker en ulykke. Ønsker du at finde den bedste forsikring, kan du få tre gratis tilbud på knallertforsikring hurtigt og uforpligtende.